Viden: Invasive arter: trusler mod biodiversitet
Invasive arter
Når du tager en tur i den danske natur, kan det ved første øjekast virke overvældende grønt og varieret. Men bag facaden lurer en mindre synlig trussel, der vokser støt år for år. Planter og dyr, som ikke oprindeligt hører til, breder sig i skove, søer, marker og fjorde. Disse invasive arter kan på overfladen virke harmløse, måske endda smukke. Alligevel kan deres spredning have store konsekvenser for biologisk mangfoldighed.
Du har formentlig allerede hørt navne som kæmpe-bjørneklo, dræbersnegl eller signalkrebs slynge sig over nyhederne. Hvad betyder det egentlig, når en art betegnes som invasiv, og hvorfor er de så bekymrende? Svaret knytter sig direkte til naturens finmaskede samspil, hvor selv mindre forstyrrelser kan få uventede, vidtrækkende følger.
Biodiversitet
ÅR:
2025
LANDSKABSARKITEKT:
Tore Kinch-Jensen
Hvad gør en art invasiv?
En art kaldes invasiv, når den indføres til et område, hvor den ikke er naturligt hjemmehørende, og når den spreder sig på bekostning af de lokale arter og økosystemer, på trods af regler der skal forhindre sådan spredning. Det handler ikke kun om fremmede planter og dyr, men om dem, der aktivt fortrænger de naturlige indbyggere. Konsekvensen er ofte tab af unikke arter, ødelagte levesteder og ændringer i næringskredsløb.
Det er værd at bemærke, at ikke alle indførte arter bliver invasive. De fleste finder aldrig fodfæste, mens enkelte kan forvandle hele økosystemer. En af de afgørende faktorer er, om den fremmede art har naturlige fjender i sit nye hjemland. Manglen på fjender giver ofte en kæmpe fordel og en nærmest eksplosiv vækst.
Typiske karakteristika for invasive arte
- Hurtig vækst og formering
- Stor tilpasningsevne
- Få eller ingen naturlige fjender
- Evnen til at udkonkurrere lokale arter om plads, lys og næring
- Ofte spredt af mennesker, bevidst eller ubevidst
Veje ind i naturen
Hvordan ender en art fra et fjernt kontinent pludselig i danske skove eller søer? Menneskets aktiviteter er ofte forklaringen. Global handel, turisme og flytning af varer og ressourcer har øget tempoet for artsspredning markant i de sidste hundrede år.
Her er nogle af de mest almindelige veje for invasive arter til nye områder:
- Haveplanter og prydplanter: Mange arter, blandt andet japansk pileurt, kom som prydplanter til haver og parker.
- Akvariefisk og damplanter: Udsættelse eller flygtede dyr fra private akvarier og damme.
- Handel med træ og emballage: Gemt som larver eller æg i træemballage.
- Ballastvand i skibe: Mikroorganismer eller smådyr frigives i fremmede farvande.
- Fødevarer og frugttræer: Medbragte fødevarer eller planter kan bære insekter og svampe med sig.
Fembåndet signalkrebs er blandt de mest kendte eksempler på, at arter introduceret til fiskeri ender med at sprede sygdomme og fortrænge den oprindelige flodkrebs i Danmark.
Invasive planter i Danmark
I det danske landskab har særligt flere planter bemærkelsesværdig succes som indtrængere. Nogle blev bevidst plantet; andre undslap ved et uheld.
Kendte invasive planter
| Dansk navn | Oprindelse | Kendetegn | Problem |
|---|---|---|---|
| Kæmpe-bjørneklo | Kaukasus | Op til 4 meter høj, fototoksisk saft | Fortrænger lokale urter, skader dyr |
| Japansk pileurt | Østasien | Kraftig, danner tætte bestande | Ødelægger fundamenter, kvæler flora |
| Rynket rose (hyben) | Østasien | Store bær, tætte krat | Udkonkurrerer strandplanter |
| Gyldenris (canadisk) | Nordamerika | Kraftig vækst, gule blomster | Dominerer overdrev og enge |
Du kan finde et link til hele listen her, eller længere nede på siden.
Mange husejere kender kæmpe-bjørnekloens imponerende størrelse og de strenge regler, der kræves for at fjerne den. Japansk pileurt er ligeså berygtet for sin evne til at sprede sig via rodstykker og forårsage skader på både natur og infrastruktur.
Dyr på kant med naturen
Ikke kun planter udgør et problem. Dyr, der ikke naturligt hører til i Danmark, kan ændre fødekæder og presse truede arter.
Eksempler på invasive dyr
- Dræbersnegl (iberisk skovsnegl)
- Signalkrebs
- Mårhund
- Mink
- Nilgås
Disse dyr har alle det tilfælles, at de tilpasser sig hurtigt og ofte mangler fjender i deres nye omgivelser. Dræbersneglen er især berygtet for at æde haver og landbrugsafgrøder og spreder sig med rekordfart.
Mårhunden, en relativt ny indvandrer fra Rusland, truer småfugle og padder, mens mink fra danske pelsfarme har forårsaget alvorlige problemer i vådområder og for den oprindelige odder.
Konsekvenser for økosystemerne
Når en invasiv art fortrænger oprindelige plantearter eller dyr, går noget gået tabt, som er svært eller umuligt at genskabe. Biodiversiteten mindskes, og det kan skabe en dominoeffekt i hele økosystemet.
Problemet er ikke kun, at sjældne arter forsvinder; det påvirker også de tjenester, naturen leverer til dig og resten af samfundet; fx rent drikkevand, sunde bestande af fisk og insekter, der bestøver dine blomster og afgrøder.
Nogle af de typiske konsekvenser
- Mindre variation af arter (biodiversitet)
- Forringede levesteder for truede dyr og planter
- Øget risiko for jorderosion og oversvømmelser, fx når kæmpe-bjørneklo overtager skrænter og flodbredder
- Sygdomme og parasitter – signalkrebs bringer for eksempel krebsepest med sig
Tabet af hjemmehørende arter svækker også økosystemets modstandskraft over for klimaforandringer og andre nye påvirkninger.
Hvad kan du gøre?
Som privatperson kan du faktisk gøre en forskel gennem forebyggelse. Mange invasive arter spredes på grund af uopmærksomhed eller fejltrin, men også gennem aktiv hjælp og omtanke er der meget du kan gøre. Læs her hvordan du kan skabe mere biodiversitet i din baghave
Gode råd til at hjælpe biodiversiteten
- Fjern invasive planter i haven og aflever dem korrekt på genbrugspladsen
- Lad være med at udplante fremmede arter i naturen eller omkring din bolig
- Undgå at smide planterester i naturen
- Vær opmærksom, når du køber akvariefisk eller prydplanter
- Bidrag med viden: brug fx apps som Arter.dk, hvor du kan rapportere fund af potentielt invasive arter
- Deltag i lokale bekæmpelsesprojekter, ofte arrangeret af kommunen eller naturforeninger
En aktiv indsats gør en reel forskel. De fleste danske kommuner har informationsmaterialer eller kontaktpersoner, hvor du kan få hjælp og lære, hvilke arter der bør fjernes. Læs mere om Hvad biodiversitet er.
Regler og forvaltning
Danmark er bundet af både EU-lovgivning og nationale regler, som skal begrænse introduktionen og spredningen af invasive arter. På EU-niveau findes en liste (EU’s liste over invasive arter, PDF fil ), og det er forbudt at importere, dyrke, transportere eller sælge disse arter.
Kommuner, regioner, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning og Naturstyrelsen har alle opgaver i overvågning, bekæmpelse og information
Tiltag omfatter
- Kortlægning af udbredelse
- Akutte indsatser, fx mod kæmpe-bjørneklo på offentlige arealer
- Formidlingskampagner om, hvordan du som borger kan hjælpe
- Bekæmpelsesplaner for specielt problematiske arter
En koordineret indsats på tværs af sektorer og klare regler øger chancerne for succes. Men både eksperternes og borgernes engagement er afgørende for, at den danske natur får lov til at blomstre med sine oprindelige arter uden invasive arter.
Blikket rettet mod fremtiden
Du står midt i et afgørende øjeblik, hvor valgene i dag former naturen for morgendagens generationer. Du mærker måske glæden ved blomstrende grøftekantsblomster eller fuglesang i villakvarteret. Bevar den glæde ved at være nysgerrig og handlekraftig, når du møder ukendte planter og dyr.
At tage ansvar for sin egen have eller nærmiljø er et af de stærkeste våben mod udbredelsen af invasive arter. Gennem viden, omtanke og små daglige handlinger er du med til at give biodiversiteten de bedste betingelser – ikke blot for dig selv, men også for det store fællesskab af plantearter, dyr og mennesker i Danmark.
Tore Kinch-Jensen
Landskabsarkitekt MDL
